NetGranit.dk

Kim Stengel Petersen

Vi har gennem nogen tid undersøgt muligheder for at få en granit bordplade i vores køkken, men synes, at de var temmelig dyre. For at undersøge alternative muligheder søgte vi lidt på nettet og fandt Netgranit, som bestemt var konkurrence dygtig på prisen. Det var derfor med nogen spænding at vi kontaktede Netgranit og fik et konkret tilbud som lå omkring 30 % under normal markedspris. Det jeg kalder markedspris er baseret på 7 konkrete tilbud jeg har fået tilsendt.

En anden stor udfordring var, at vi selv skulle tage mål. Vi har et køkken hvor vi skulle bruge en U-formet granit plade og var meget låst af præcise mål. Vi var derfor meget spændte på resultatet. Både min kone og jeg checkede målene inden den endelige bestilling blev afsendt.

Det mest udfordrende var da vi havde afgivet bestilling på pladerne og skulle betale inden de blev skåret til.
Der var forskellige tanker der røg igennem hovedet: skulle vi betale mere end 22.000 på Internettet til en person som vi aldrig havde set? Jeg selv arbejder med IT og har god indsigt i IT Sikkerhed ligesom jeg kender E-handels branchens folder om betaling på Internettet. Dens hovedbudskab er at man godt kan betale på Internettet hvis det er til en fysisk adresse og hvis det sker med kryptering af
trafikken. Begge betingelser var opfyldt ved Netgranit, så vi bestilte og betalte. Der kom en endelig bekræftelse på ordren med en "bindende" tegning fra Netgranit.

Tegningen blev nøje gennemgået og godkendt og så var der kun tilbage at afvente leveringen.
Netgranit leverede pladen og mod betaling fik vi Netgranit til at lægge pladerne på plads - og de passede!!
Se selv resultatet, vi er meget tilfredse.

Pris inkl. vask og oplægning. kr. 22407,- inkl. moms

 

Adresse

NetGranit.dk

Østervangsvej 14
8450 Hammel

Tlf.    31 18 43 25
Fax.  86 96 00 55

Cvr. 28412517